fbpx
  • sub5
  • sub7
  • sub4
  • sub6
  • sub9
  • sub10
  • sub1
  • sub8
  • sub3
  • sub2

Audi A4,

Kontrollerende køreprøve

Har man mistet førerretten betinget, betyder det at man stadig har sit kørekort, men på betingelse af at man inden for en given periode består både en teori- og køreprøve.

Der er ikke noget krav om minimumsundervisning, og man kan selv bestille både teori- og køreprøve (bare man stiller med en godkendt skolevogn til køreprøven). Prøverne bestilles ved den lokale Borgerservice.

Når man går til både teori- og køreprøve skal kørekortet medbringes og ligges som "depositum", og man får det kun igen hvis man består prøverne første gang. Ellers inddrages det, og man står pludselig uden kørekort indtil den praktiske køreprøve er bestået.

Så er man det mindste i tvivl om teorien, eller hvordan man kører korrekt, er det en god idé at kontakte mig. Jeg vil så sørge for at forberede dig maksimalt. Jeg har stor erfaring med at undervise i kontrollerende køreprøver, og ved hvad der kan "drille", og hvad man skal være særlig opmærksom på.

Om Kristian - din kørelærer i Aabenraa og omegn

Jeg blev i 2005 uddannet som godkendt kørelærer. Inden da har jeg arbejdet som speditør i knap 10 år, og været forbi militæret, hvor glæden ved undervisning blev vakt. Privat er jeg gift med dejlige Mette og har 3 ligeså dejlige børn. Jeg sejler (både med og uden sejl), kører motorcykel, har et dronefirma og er frimurer når jeg har tid, og når jeg ikke lige er kørerlærer.

Jeg betragter mig selv som en stille og rolig ungdommelig mand af sind, venlig og med humor, der er engageret i det ansvarsfulde job det er, at give dig et kørekort. Jeg har undervist, som kørelærer, i over 16 år hvilket giver mig en betydelig ballast i formidling af regler, lovstof og pædagogik.

Mit mål er at du skal bestå teori- og køreprøven første gang. Derfor sætter jeg dig i centrum, og ligger vægt på den personlige undervisning med udgangspunkt i netop dine behov. Men jeg kan ikke gøre det alene. Ikke alene skal du komme til den obligatoriske undervisning, men du har også mulighed for at repetere al den undervisning du orker, når du nærmer dig teoriprøven. Ganske gratis!

Men frem for alt handler køreundervisning i høj grad om kemi. Derfor er du altid velkommen til at booke et lille uforpligtigende møde for at se min køreskole - og for at se mig an inden du vælger køreskole :-)

Skolevognen

Som skolevogn har jeg valgt en Audi A4 2.0 TDI.

Størrelsesmæssigt minder den meget om en typisk 4 dørs familiebil. Måske noget i den retning du kommer ud at køre i når du har fået dit kørekort? Kommer du ud i en mindre bil, har du jo lært at køre i en større bil, og skal ikke vænne dig til det.

Den har et "intelligent" design der gør dit arbejde bag rattet nemmere (du skal dog stadig lytte efter hvad din kørelærer forklarer dig). For eksempel styrer en regnsensor vinduesviskerne så du ikke skal tænke på det. Igangsætningsassisten ligger selv håndbremsen ned og start/stop teknik starter selv motoren igen, hvis du er så uheldig at gå i stå. Der er plads til både store og små i den og alt dette og meget meget mere gør, at du kan koncentrere dig om kørslen og trafikken.